Rundt omkring i verden forskes der efterhånden meget i "socially assistive robots". Denne gang skal vi til det sydlige Californien, hvor en gruppe forskere fra det lokale Universitet har lavet en robot, der skal være med til at undersøge, om mennesker kan blive motiverede, når træneren er en robot. De vil desuden finde ud af, om det er afgørende at robotten er fysisk tilstede, eller om det kan virke ligeså godt, hvis den bliver vist på en skærm. Robotten hedder bandit, og den har arme, men ingen ben, så det er kun øvelser i overkroppen, den kan motivere til. Bandit kan tale, og derudover stirrer den også meget insisterende på sine "ofre". Der er 70 frivillige deltagere i forsøget, og de er alle voksne. 20 af dem er over 60 og bor på plejehjem. Det kan måske forklare de meget begrænsede udfoldelser, som banditten opfordrer til.
Jeg er meget spændt på at læse mere om dette forsøg, når de har udført det. Mon ikke de stirrende øjne får et par kommentarer med på vejen
Kilder: physorg.com og CRES
tirsdag den 24. november 2009
lørdag den 7. november 2009
OL for robottter
For nogle dage siden blev det annonceret, at Kina allerede skal være vært for OL igen næste år.
Denne gang dog med robotter som deltagere. Arrangørerene forventer, at mere end 100 universiteter vil deltage med deres robotter i den stort anlagte begivenhed. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan robotten ser ud, da det kun er humanoide, tobenede robotter, der kan deltage.
Denne gang dog med robotter som deltagere. Arrangørerene forventer, at mere end 100 universiteter vil deltage med deres robotter i den stort anlagte begivenhed. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan robotten ser ud, da det kun er humanoide, tobenede robotter, der kan deltage.
Robotmaskotten FUWA fra OL i 2008 i Beijing, skal have lavet sig et par ben, hvis den skal have et comeback ved robotOL næste år
OL-disciplinerne er dans og kampsport, men også rengøring og medicinsk pleje står på programmet. Sidstnævnte discipliner afslører, at formålet med begivenheden er at fremme udviklingen af robotter, der kan hjælpe til i hjemmet. Jeg synes, det er tankevækkende, at det lige netop er de humanoide robotter med to arme og to ben, der satses på, når formålet er at lave husrobotter. Jeg er ikke sikker på at McCarthy synes, det er en god idé...
Sølvrobotten, som antændte ilden ved Kinas 10. nationale lege i 2005, kan måske komme frem fra gemmerne ved denne lejlighed.
Kilder: PCWorld, Peoples Daily Online og Beijing Government
fredag den 6. november 2009
torsdag den 5. november 2009
"The Robot and the Baby"
I går præsenterede jeg et eksempel på en forsker, som mener, at vi skal lave robotter så empatiske som muligt, og i dag vil jeg så introducere en forsker, som mener det modsatte. Det er ikke en hr. hvem som helst, men én af de mest prominente forskere inden for kunstig intelligens. Hans navn er John McCarthy og han har været toneangivende inden for "artificial intelligence" siden han navngav feltet i 1956. (Jep, han fandt på navnet).
McCarthy har skrevet flere artikler, hvor han redegør for at: "robots should not be programmed to have emotions or to behave so as to have emotion ascribed to them"*). I stedet for at referere disse artikler, vil jeg i stedet præsentere en lille novelle McCarthy har skrevet. Novellen beskriver nogle af de holdninger McCarthy har til robotter, der optræder som hjælpere i hjemmet. Den lille historie er meget illustrativ, som historier jo ofte er det. Novellen fylder kun 14 sider, så har du tid, vil jeg anbefale dig at læse den. Novellen handler om en robot, der må tage ansvaret for en lille baby, efter at robotten har ræsonneret sig frem til, at barnet er i livsfare... God fornøjelse!
McCarthy har skrevet flere artikler, hvor han redegør for at: "robots should not be programmed to have emotions or to behave so as to have emotion ascribed to them"*). I stedet for at referere disse artikler, vil jeg i stedet præsentere en lille novelle McCarthy har skrevet. Novellen beskriver nogle af de holdninger McCarthy har til robotter, der optræder som hjælpere i hjemmet. Den lille historie er meget illustrativ, som historier jo ofte er det. Novellen fylder kun 14 sider, så har du tid, vil jeg anbefale dig at læse den. Novellen handler om en robot, der må tage ansvaret for en lille baby, efter at robotten har ræsonneret sig frem til, at barnet er i livsfare... God fornøjelse!
Tryk på billedet og find novellen som McCarthy har lagt på nettet - klar til at blive læst.
*)http://www-formal.stanford.edu/jmc/robotandbaby.html
onsdag den 4. november 2009
Empatiske robotter?
Robotten AUTOM, fra det foregående indlæg, havde en række evner, som vi normalt forbinder med mennesker. Eksempelvis kan den tale og dermed komme med opmuntrende bemærkninger. De menneskelige træk har dog ikke så meget med robottens fysiske udseende at gøre. En mand som mener, at der skal fokuseres meget mere på at gøre robotter menneskelignende er David Hanson. Hanson er ejer af Hanson Robotics og han er amerikaner og ikke japaner, som de mest kendte, af fortalerne for de meget menneskelignende robotter ellers er (i.e. Ishiguro).
Hanson med et af firmaets første robot-ansigter
Hanson har ikke meget tilovers for "The Uncanny Valley", som ifølge ham spiller på frygt i stedet for de mange muligheder, han mener, at de menneskelignende robotter har. Vi skal ikke være så bange for, at lave robotter, der ligner os, fordi vi kan lære meget af det. Han forklarer firmaets baggrund således: "With these robot projects, we seek to understand what makes us human, scientifically and computationally, as well as artistically. The human form is important for human social perception, so we think it's probably useful for human-robot interaction as well." Han og hans kolleger arbejder derfor på at lave robotter med menneskelignende ansigter. For at gøre dem så realistiske som muligt, har de udviklet et produkt kaldet "Frubber" (sammentrækning af "Flesh" og "Rubber"), som er et materiale, der er lettere og mere fleksibelt end de materialer, der normalt bruges. Det kræver mindre end en tyvendedel maskinkraft at flytte rundt på materialet, og det betyder, at mimikken kan komme til at se mere realistisk ud end det eksempelvis er tilfældet med Ishiguros Geminoid.
Albert Hubo
I videoen herunder forklarer Hanson lidt om sit projekt, og han starter ud med at hævde, at han bygger robotter der "...eventually will come to empathise with you". Hmmm..
Filmen viser et par eksempler på den imponerende mimik robotterne har. Jeg mener dog, at der er lang vej før end man kan tale om, at robotterne ligefrem er empatiske.
Selvom robotterne ikke er empatiske (- altså sådan rigtigt!), er det meget interessant, hvilken indflydelse det har, hvis det bliver opfattet sådan. Specielt hvis robotten skal indgå i persuasive sammenhænge. For snyder man så ikke brugeren mere end hvad godt er?
Kilder:
"The Man Who Mistook his Girlfriend for a Robot"
Ted.com
Hanson Robotics
Hanson med et af firmaets første robot-ansigter
Hanson har ikke meget tilovers for "The Uncanny Valley", som ifølge ham spiller på frygt i stedet for de mange muligheder, han mener, at de menneskelignende robotter har. Vi skal ikke være så bange for, at lave robotter, der ligner os, fordi vi kan lære meget af det. Han forklarer firmaets baggrund således: "With these robot projects, we seek to understand what makes us human, scientifically and computationally, as well as artistically. The human form is important for human social perception, so we think it's probably useful for human-robot interaction as well." Han og hans kolleger arbejder derfor på at lave robotter med menneskelignende ansigter. For at gøre dem så realistiske som muligt, har de udviklet et produkt kaldet "Frubber" (sammentrækning af "Flesh" og "Rubber"), som er et materiale, der er lettere og mere fleksibelt end de materialer, der normalt bruges. Det kræver mindre end en tyvendedel maskinkraft at flytte rundt på materialet, og det betyder, at mimikken kan komme til at se mere realistisk ud end det eksempelvis er tilfældet med Ishiguros Geminoid.
Albert Hubo
I videoen herunder forklarer Hanson lidt om sit projekt, og han starter ud med at hævde, at han bygger robotter der "...eventually will come to empathise with you". Hmmm..
Filmen viser et par eksempler på den imponerende mimik robotterne har. Jeg mener dog, at der er lang vej før end man kan tale om, at robotterne ligefrem er empatiske.
Selvom robotterne ikke er empatiske (- altså sådan rigtigt!), er det meget interessant, hvilken indflydelse det har, hvis det bliver opfattet sådan. Specielt hvis robotten skal indgå i persuasive sammenhænge. For snyder man så ikke brugeren mere end hvad godt er?
Kilder:
"The Man Who Mistook his Girlfriend for a Robot"
Ted.com
Hanson Robotics
tirsdag den 3. november 2009
Tab dig med AUTOM
Intuitive Automata Inc. arbejder på en robot, der skal kunne hjælpe brugere med at tabe sig. Robotten hedder Autom og den skulle efter sigende være mere effektiv end lignende software, hvor der ikke er en robot integreret som en del af systemet.
AUTOM fungerer på den måde, at man ved hjælp af et interface på robotten (en trykfølsom skærm), fortæller robotten hvordan man har det, hvor meget man har spist, hvor meget motion man har dyrket osv. Autom kan tale og på baggrund af de informationer, man har givet hende (AUTOM er omtalt som "she" på firmaets hjemmeside!) kommer hun med opmuntrende kommentarer. Ifølge bagmændende er AUTOM testet i adskillige hjem i Boston, og hun skulle altså være meget effektiv til at motivere brugere til at tabe sig eller holde vægten. "What we found is that Autom™ helps people to stick with their diets for nearly twice as long as with other methods."
Jeg synes, at det er meget interessant, hvis AUTOM virkelig er så effektiv, da det indikerer at robotter kan være effektive i persuasive sammenhænge. Dog er jeg lidt skeptisk, når jeg ser prototypen:
AUTOM fungerer på den måde, at man ved hjælp af et interface på robotten (en trykfølsom skærm), fortæller robotten hvordan man har det, hvor meget man har spist, hvor meget motion man har dyrket osv. Autom kan tale og på baggrund af de informationer, man har givet hende (AUTOM er omtalt som "she" på firmaets hjemmeside!) kommer hun med opmuntrende kommentarer. Ifølge bagmændende er AUTOM testet i adskillige hjem i Boston, og hun skulle altså være meget effektiv til at motivere brugere til at tabe sig eller holde vægten. "What we found is that Autom™ helps people to stick with their diets for nearly twice as long as with other methods."
Jeg synes, at det er meget interessant, hvis AUTOM virkelig er så effektiv, da det indikerer at robotter kan være effektive i persuasive sammenhænge. Dog er jeg lidt skeptisk, når jeg ser prototypen:
(Klik her og se en lille film om den første udgave af AUTOM)
Jeg synes ikke ummiddelbart hun ser særlig rar ud i den første udgave, men den nyeste model, ser lidt mere tiltalende ud:
(Billede fra intuitiveautomata.com)
Den nye model er ikke på gaden endnu, men det bliver spændende at se, om den får fodfæste. Ifølge AUTOMs skaber, Cory Kidd, arbejder de på, at lave den så billig som muligt, så den, i hvert fald når det kommer til prisen, har mulighed for at blive hvermandseje.
Introducing Autom™ from Erica Young on Vimeo.
Store udtryksfulde øjne er åbenbart noget der satses på, når det kommer til sociale robotter...
mandag den 2. november 2009
AIDA - din nye ven på vejen
AIDA er en "Affective Intelligent Driving Agent", som er udviklet i et samarbejde mellem MIT og Audi. Det er en interessant lille skabning, som har til formål at ændre den måde vi kører bil.
Det er meningen at AIDA skal være bilistens søde lille ledsager, og de udtryksfulde diodeøjne, skal være med til at få den lille robot til at virke venlig og tiltalende.
AIDA kan dog også give udtryk for, at der er fare på færde!
Det er planen, at AIDA skal sidde på instrumentbrættet, som det ses på billedet herover.
En lang række sensorer inde i og udenpå bilen skal gøre det muligt for AIDA at danne sig et overblik over bilen og dens fører. Blandt andet er der sensorer i rattet, der sladrer om bilistens stressniveau. Cynthia Breazeal fra MIT udtaler at “We are developing AIDA to read the driver's mood from facial expression and other cues and respond in a socially appropriate and informative way."
Planen med AIDA er, at den skal afkode bilistens vaner og sammenholde dem med trafikale og andre fysiske forhold. På den måde kan AIDA foreslå dig en alternativ rute forbi tankstationen, hvis du er ved at løbe tør for benzin. AIDA "pusher" altså information til bilisten modsat en klassisk GPS, hvor man indtaster den rute, man gerne vil følge. Det er meningen at AIDA skal kunne persuere bilisten til at køre en anden rute end han eller hun plejer, og på længere sigt også informere om forskellige attraktioner i området. Det er et interessant projekt, hvis idéer er set i forhold til mobile enheder i streamspin-projektet fra Aalborg Universitet, men som er meget anderledes, når det kommer til teknologiens fysiske udformning. (Streamspin downloades til din almindelige mobiltelefon, og har en almindelig grænseflade som ikke involverer robotter).
Ifølge Audi og MIT er formålet med AIDA ikke, at den skal persuere til noget andet end det brugeren kunne ønske sig, men snarere at den skal kunne aflæse bilistens mål og hjælpe med at udføre dem på den bedst mulige måde... hmmm...
Jeg kan nu godt komme ret meget i tvivl om, hvorvidt man vil kunne acceptere det lille robothoved, når det ikke er sjældent, at en traditionel GPS medfører en vis irritation hos bilisten! Har du et par minutter, så se denne lille film om, hvordan det er planen, at AIDA skal komme til at virke:
Billeder, film og en pressemeddelelse om AIDA kan findes her
Det er meningen at AIDA skal være bilistens søde lille ledsager, og de udtryksfulde diodeøjne, skal være med til at få den lille robot til at virke venlig og tiltalende.
AIDA kan dog også give udtryk for, at der er fare på færde!
Det er planen, at AIDA skal sidde på instrumentbrættet, som det ses på billedet herover.
En lang række sensorer inde i og udenpå bilen skal gøre det muligt for AIDA at danne sig et overblik over bilen og dens fører. Blandt andet er der sensorer i rattet, der sladrer om bilistens stressniveau. Cynthia Breazeal fra MIT udtaler at “We are developing AIDA to read the driver's mood from facial expression and other cues and respond in a socially appropriate and informative way."
Planen med AIDA er, at den skal afkode bilistens vaner og sammenholde dem med trafikale og andre fysiske forhold. På den måde kan AIDA foreslå dig en alternativ rute forbi tankstationen, hvis du er ved at løbe tør for benzin. AIDA "pusher" altså information til bilisten modsat en klassisk GPS, hvor man indtaster den rute, man gerne vil følge. Det er meningen at AIDA skal kunne persuere bilisten til at køre en anden rute end han eller hun plejer, og på længere sigt også informere om forskellige attraktioner i området. Det er et interessant projekt, hvis idéer er set i forhold til mobile enheder i streamspin-projektet fra Aalborg Universitet, men som er meget anderledes, når det kommer til teknologiens fysiske udformning. (Streamspin downloades til din almindelige mobiltelefon, og har en almindelig grænseflade som ikke involverer robotter).
Ifølge Audi og MIT er formålet med AIDA ikke, at den skal persuere til noget andet end det brugeren kunne ønske sig, men snarere at den skal kunne aflæse bilistens mål og hjælpe med at udføre dem på den bedst mulige måde... hmmm...
Jeg kan nu godt komme ret meget i tvivl om, hvorvidt man vil kunne acceptere det lille robothoved, når det ikke er sjældent, at en traditionel GPS medfører en vis irritation hos bilisten! Har du et par minutter, så se denne lille film om, hvordan det er planen, at AIDA skal komme til at virke:
Billeder, film og en pressemeddelelse om AIDA kan findes her
Abonner på:
Opslag (Atom)