En stirrende robot-motivator

Rundt omkring i verden forskes der efterhånden meget i "socially assistive robots". Denne gang skal vi til det sydlige Californien, hvor en gruppe forskere fra det lokale Universitet har lavet en robot, der skal være med til at undersøge, om mennesker kan blive motiverede, når træneren er en robot. De vil desuden finde ud af, om det er afgørende at robotten er fysisk tilstede, eller om det kan virke ligeså godt, hvis den bliver vist på en skærm. Robotten hedder bandit, og den har arme, men ingen ben, så det er kun øvelser i overkroppen, den kan motivere til. Bandit kan tale, og derudover stirrer den også meget insisterende på sine "ofre". Der er 70 frivillige deltagere i forsøget, og de er alle voksne. 20 af dem er over 60 og bor på plejehjem. Det kan måske forklare de meget begrænsede udfoldelser, som banditten opfordrer til.



Jeg er meget spændt på at læse mere om dette forsøg, når de har udført det. Mon ikke de stirrende øjne får et par kommentarer med på vejen

Kilder: physorg.com og CRES

OL for robottter

For nogle dage siden blev det annonceret, at Kina allerede skal være vært for OL igen næste år.
Denne gang dog med robotter som deltagere. Arrangørerene forventer, at mere end 100 universiteter vil deltage med deres robotter i den stort anlagte begivenhed. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan robotten ser ud, da det kun er humanoide, tobenede robotter, der kan deltage.

Robotmaskotten FUWA fra OL i 2008 i Beijing, skal have lavet sig et par ben, hvis den skal have et comeback ved robotOL næste år
OL-disciplinerne er dans og kampsport, men også rengøring og medicinsk pleje står på programmet. Sidstnævnte discipliner afslører, at formålet med begivenheden er at fremme udviklingen af robotter, der kan hjælpe til i hjemmet. Jeg synes, det er tankevækkende, at det lige netop er de humanoide robotter med to arme og to ben, der satses på, når formålet er at lave husrobotter. Jeg er ikke sikker på at McCarthy synes, det er en god idé...

Sølvrobotten, som antændte ilden ved Kinas 10. nationale lege i 2005, kan måske komme frem fra gemmerne ved denne lejlighed.

Kilder: PCWorld, Peoples Daily Online og Beijing Government

The Robottoms

Det er fredag, og det betyder, at det er blevet tid til lidt robothumor...

"The Robot and the Baby"

I går præsenterede jeg et eksempel på en forsker, som mener, at vi skal lave robotter så empatiske som muligt, og i dag vil jeg så introducere en forsker, som mener det modsatte. Det er ikke en hr. hvem som helst, men én af de mest prominente forskere inden for kunstig intelligens. Hans navn er John McCarthy og han har været toneangivende inden for "artificial intelligence" siden han navngav feltet i 1956. (Jep, han fandt på navnet).
McCarthy har skrevet flere artikler, hvor han redegør for at: "robots should not be programmed to have emotions or to behave so as to have emotion ascribed to them"*). I stedet for at referere disse artikler, vil jeg i stedet præsentere en lille novelle McCarthy har skrevet. Novellen beskriver nogle af de holdninger McCarthy har til robotter, der optræder som hjælpere i hjemmet. Den lille historie er meget illustrativ, som historier jo ofte er det. Novellen fylder kun 14 sider, så har du tid, vil jeg anbefale dig at læse den. Novellen handler om en robot, der må tage ansvaret for en lille baby, efter at robotten har ræsonneret sig frem til, at barnet er i livsfare... God fornøjelse!

Tryk på billedet og find novellen som McCarthy har lagt på nettet - klar til at blive læst.

*)http://www-formal.stanford.edu/jmc/robotandbaby.html

Empatiske robotter?

Robotten AUTOM, fra det foregående indlæg, havde en række evner, som vi normalt forbinder med mennesker. Eksempelvis kan den tale og dermed komme med opmuntrende bemærkninger. De menneskelige træk har dog ikke så meget med robottens fysiske udseende at gøre. En mand som mener, at der skal fokuseres meget mere på at gøre robotter menneskelignende er David Hanson. Hanson er ejer af Hanson Robotics og han er amerikaner og ikke japaner, som de mest kendte, af fortalerne for de meget menneskelignende robotter ellers er (i.e. Ishiguro).


Hanson med et af firmaets første robot-ansigter

Hanson har ikke meget tilovers for "The Uncanny Valley", som ifølge ham spiller på frygt i stedet for de mange muligheder, han mener, at de menneskelignende robotter har. Vi skal ikke være så bange for, at lave robotter, der ligner os, fordi vi kan lære meget af det. Han forklarer firmaets baggrund således: "With these robot projects, we seek to understand what makes us human, scientifically and computationally, as well as artistically. The human form is important for human social perception, so we think it's probably useful for human-robot interaction as well." Han og hans kolleger arbejder derfor på at lave robotter med menneskelignende ansigter. For at gøre dem så realistiske som muligt, har de udviklet et produkt kaldet "Frubber" (sammentrækning af "Flesh" og "Rubber"), som er et materiale, der er lettere og mere fleksibelt end de materialer, der normalt bruges. Det kræver mindre end en tyvendedel maskinkraft at flytte rundt på materialet, og det betyder, at mimikken kan komme til at se mere realistisk ud end det eksempelvis er tilfældet med Ishiguros Geminoid.


Albert Hubo

I videoen herunder forklarer Hanson lidt om sit projekt, og han starter ud med at hævde, at han bygger robotter der "...eventually will come to empathise with you". Hmmm..
Filmen viser et par eksempler på den imponerende mimik robotterne har. Jeg mener dog, at der er lang vej før end man kan tale om, at robotterne ligefrem er empatiske.



Selvom robotterne ikke er empatiske (- altså sådan rigtigt!), er det meget interessant, hvilken indflydelse det har, hvis det bliver opfattet sådan. Specielt hvis robotten skal indgå i persuasive sammenhænge. For snyder man så ikke brugeren mere end hvad godt er?

Kilder:
"The Man Who Mistook his Girlfriend for a Robot"
Ted.com
Hanson Robotics

Tab dig med AUTOM

Intuitive Automata Inc. arbejder på en robot, der skal kunne hjælpe brugere med at tabe sig. Robotten hedder Autom og den skulle efter sigende være mere effektiv end lignende software, hvor der ikke er en robot integreret som en del af systemet.
AUTOM fungerer på den måde, at man ved hjælp af et interface på robotten (en trykfølsom skærm), fortæller robotten hvordan man har det, hvor meget man har spist, hvor meget motion man har dyrket osv. Autom kan tale og på baggrund af de informationer, man har givet hende (AUTOM er omtalt som "she" på firmaets hjemmeside!) kommer hun med opmuntrende kommentarer. Ifølge bagmændende er AUTOM testet i adskillige hjem i Boston, og hun skulle altså være meget effektiv til at motivere brugere til at tabe sig eller holde vægten. "What we found is that Autom™ helps people to stick with their diets for nearly twice as long as with other methods."
Jeg synes, at det er meget interessant, hvis AUTOM virkelig er så effektiv, da det indikerer at robotter kan være effektive i persuasive sammenhænge. Dog er jeg lidt skeptisk, når jeg ser prototypen:

(Klik her og se en lille film om den første udgave af AUTOM)

Jeg synes ikke ummiddelbart hun ser særlig rar ud i den første udgave, men den nyeste model, ser lidt mere tiltalende ud:

(Billede fra intuitiveautomata.com)

Den nye model er ikke på gaden endnu, men det bliver spændende at se, om den får fodfæste. Ifølge AUTOMs skaber, Cory Kidd, arbejder de på, at lave den så billig som muligt, så den, i hvert fald når det kommer til prisen, har mulighed for at blive hvermandseje.

Introducing Autom™ from Erica Young on Vimeo.

Store udtryksfulde øjne er åbenbart noget der satses på, når det kommer til sociale robotter...

AIDA - din nye ven på vejen

AIDA er en "Affective Intelligent Driving Agent", som er udviklet i et samarbejde mellem MIT og Audi. Det er en interessant lille skabning, som har til formål at ændre den måde vi kører bil.


Det er meningen at AIDA skal være bilistens søde lille ledsager, og de udtryksfulde diodeøjne, skal være med til at få den lille robot til at virke venlig og tiltalende.


AIDA kan dog også give udtryk for, at der er fare på færde!


Det er planen, at AIDA skal sidde på instrumentbrættet, som det ses på billedet herover.


En lang række sensorer inde i og udenpå bilen skal gøre det muligt for AIDA at danne sig et overblik over bilen og dens fører. Blandt andet er der sensorer i rattet, der sladrer om bilistens stressniveau. Cynthia Breazeal fra MIT udtaler at “We are developing AIDA to read the driver's mood from facial expression and other cues and respond in a socially appropriate and informative way."



Planen med AIDA er, at den skal afkode bilistens vaner og sammenholde dem med trafikale og andre fysiske forhold. På den måde kan AIDA foreslå dig en alternativ rute forbi tankstationen, hvis du er ved at løbe tør for benzin. AIDA "pusher" altså information til bilisten modsat en klassisk GPS, hvor man indtaster den rute, man gerne vil følge. Det er meningen at AIDA skal kunne persuere bilisten til at køre en anden rute end han eller hun plejer, og på længere sigt også informere om forskellige attraktioner i området. Det er et interessant projekt, hvis idéer er set i forhold til mobile enheder i streamspin-projektet fra Aalborg Universitet, men som er meget anderledes, når det kommer til teknologiens fysiske udformning. (Streamspin downloades til din almindelige mobiltelefon, og har en almindelig grænseflade som ikke involverer robotter).
Ifølge Audi og MIT er formålet med AIDA ikke, at den skal persuere til noget andet end det brugeren kunne ønske sig, men snarere at den skal kunne aflæse bilistens mål og hjælpe med at udføre dem på den bedst mulige måde... hmmm...
Jeg kan nu godt komme ret meget i tvivl om, hvorvidt man vil kunne acceptere det lille robothoved, når det ikke er sjældent, at en traditionel GPS medfører en vis irritation hos bilisten! Har du et par minutter, så se denne lille film om, hvordan det er planen, at AIDA skal komme til at virke:



Billeder, film og en pressemeddelelse om AIDA kan findes her

Blogindlæg på vej

I sidste måned blev det ikke til så mange indlæg her på bloggen. For at råde lidt bod på det, har jeg planlagt en række indlæg, som vil blive publiceret i løbet af den næste uges tid. Det betyder, at der cirka vil komme et nyt indlæg om dagen, hvilket gerne skulle betyde, at man ikke går forgæves, når man klikker ind på bloggen.
I den forbindelse, vil jeg gerne endnu engang reklamere for de forskellige bloglæsere, som findes. Især synes jeg at bloglovin.com er effektiv. Det har min lillebror Jacob også opdaget, og hvis han godkender det, kan det ikke være helt skidt! Det smarte er, som jeg har været inde på før, at man ikke behøver at klikke ind på hver enkelt blog, men at bloglæseren sørger for kun at vise de nye indlæg. Hvis man ønsker det, kan man også vælge at få en mail, når der er nye indlæg.
Jeg glæder mig til at præsentere nogle spændende indlæg, bl.a.:
*En lille filmanmeldelse af en tankevækkende film
*Det nyeste inden for robotter og deres persuasive potentiale - eller mangel på samme
*En spændende, kort og gratis novelle af én af kunstig intelligens "fædre"
...og meget mere
Det går løs i morgen, så kig forbi.

Woozee - En legetøjsrobot

Et snedigt spiludviklingsfirma har fundet på at lave en "toybot platform", hvilket vil sige et system, som implementeres i et stykke legetøj. Deres prototype hedder Woozee og er sødest i den virtuelle udgave øverst. Det er meget tydeligt, at der er tale om en meget tidlig prototype, og at firmaet udvikler computersystemer og ikke bamser! De lægger da heller ikke skjul på, at det er teknologien de sælger, og at prototypen blot skal illustrere nogle af mulighederne.




(Screenshots fra video om woozee)

Det interessante ved denne legetøjsplatform er, at den integrerer en række kendte teknologier på en ny måde. Selve bamsen er bl.a. udstyret med GPS, internetadgang og accelerometer. Sidstnævnte gør det muligt at bruge bamsen som en styreenhed.
Ved hjælp af forskellige webapplikationer kan man eksempelvis bruge bamsen som vækkeur eller til at få fortalt en historie, som bedsteforældrene har indtalt. På billedet herunder, kan man se, hvordan det er meningen, at familie og venner vha. Informations og kommunikationsteknologier (IKT), skal være med til at give indhold til legetøjet.


(Screenshots fra video om woozee)

Udover at lege med den fysiske bamse kan man også lege med sin Woozee på nettet. Eksempelvis vil man kunne spille forskellige spil med den på nettet, hvilket er praktisk, da den her er noget mere adræt end i sin fysiske form. Jeg tror at der kan være et persuasivt potentiale i denne form for system, som integrerer forskellige former for IKT og måske kan Woozee være med til at motivere børn på en anden måde end de klassiske spil - eller forældrene kan!
Hvis du vil vide lidt mere om Woozee og teknologien bag, kan du trykke på billedet herunder se de første syv minutter af en film om idéen.

...og en gigant

I forrige indlæg præsenterede jeg Gundam og for et par dage siden blev Gigantor så indviet. Gigantor er også oprindeligt en japansk tegneseriefigur. Gigantor er en ældre model fra 1956 og den ses her i sin originale udformning:



Statuen, som er opført i Kobe, er nogle få centimeter højere end Gundam og vejer 50 tons! Det er ret sjovt, at de i Japan er så glade for deres robotter, at de ligefrem laver kæmpe statuer af dem. Det er heller ikke helt billigt. Det har kostet ca halvanden million dollars at lave Gigantor.




(Via Geeky Gadgets)

En kæmpe robotstatue

De er altså skøre de japanere. De laver robotter, der til forveksling ligner mennesker, og i år har de så også valgt at lave nogle kæmpe statuer af robotter. Den første jeg vil præsentere er Gundam, som er lavet i forbindelse med, at det i år er 30 år siden, at den populære japanske tegneserie af samme navn så dagens lys. Tegneserien handler om kæmperobotter, og derfor har man valgt at lave én i naturlig størrelse. Den er cirka 18 meter høj og ser ret skræmmende ud, men det er altså heldigvis kun en statue.



I juli blev robotten så indviet med et et flot lysshow:




(Billeder fra Mainichi Daily News)

En rigtig transformer

I forbindelse med konferencen RO-MAN 2009, som fandt sted for et par uger siden i Japan, var der arrangeret en konkurrence, hvor robotentusiaster havde mulighed for at dyste i robotbyggeri. Den årlige konkurrence hedder ROBO-ONE og det er en ikke-kommerciel konkurrence, hvor de store firmaer altså ikke deltager. Alligevel bliver der præsenteret nogle meget imponerende robotter. I år var der en klar vinder. Det var transformer-robotten Omnizero9. Robotten kan bevæge sig vidt omkring, og så kan den ovenikøbet bruges som transportmiddel. Det ser dog ikke videre behageligt ud:


(Tryk på billedet og se en lille film med Omnizero9)

Transformer-robotten kan komme vidt omkring, men det går ikke videre hurtigt, så den overtager nok ikke lige jorden foreløbig. Den har dog nogle ganske imponerende kampevner - men så er modstanderen altså også mindre end halvt så stor!


(Tryk på billedet og se Omnizero9 kæmpe mod en robotkollega)

Pleos far

Hvis du har tid, skal du ikke snyde dig selv for et foredrag af Caleb Chung. Chung designer forskellige former for legetøj, og han er manden bag Pleo. I videoen fortæller han om de forskellige ting, han har designet, bl.a. også den lille Furby



Mød begge de små skabninger i foredraget herunder:

I love Pleo

I dag overværede jeg min medstuderende Sandras fine forelæsning. Hun præsenterede blandt meget andet dinosaurrobotten Pleo, og mindede mig om, hvor fantastisk sød Pleo er. Pleo er en robot, som danner udvikler sin helt egen personlighed i interaktionen med mennesker. Det fikse ved Pleo er, at det ligesom med NAO er muligt, at programmere den. Pleo er ikke så alsidig som NAO, men der er dog rige muligheder for at udvikle forskellige personlighedstræk ved Pleo. Pleo koster også kun en brøkdel af hvad NAO koster, så den lille dinosaur er en lidt mere realistisk anskaffelse.
Sandra viste denne video af vidunderet, som rigtig fint fortæller om Pleo og lidt om, hvordan vi reagerer, når vi møder den:



På youtube er der adskillige videoer, hvor folk har filmet deres kæledyrs reaktioner på Pleo. Hunde, katte, skildpadder(!) osv. bliver udsat for den lille dinosaur og jeg synes lige, at jeg vil vise et lille eksempel. Denne gang er det en kat, der står for skud.

Tekniske udfordringer

Det fantastiske ved kommunikationsteknologier er alle de mange muligheder de giver - men hold op hvor kan det være irriterende, når de driller. Bloggens indhold er væk i øjeblikket, men jeg arbejder på at få det frem igen hurtigst muligt. Der er tale om tekniske udfordringer - ikke problemer!

Hep hey - så er bloggen tilbage igen (puha).

Blogsamlere

Jeg synes det er lidt snedigt, at man kan følge blogs via bloglovin eller Googlereader, så det synes jeg også, at I skal have mulighed for. Smarte knapper er på vej!
Update: Så er knapperne klar og det er nu nemt at tilføje bloggen til en bloglæser.

NAO

Nu er det vist på tide at møde en rigtig rar robot. Jeg var så heldig at møde robotten Nao på AISB 2009 konferencen i Skotland i april måned. Robotten var ikke tændt, da jeg stod med den, men det var tydeligt at mærke, hvor bevægelig den var. Vi så den også i aktion. Den kunne blandt andet lave Tai chi.



Nao er skabt af Aldebarn Robotics, og det smarte ved denne type robot er, at den er forholdsvis nem at programmere, og det gør det muligt, at afprøve dens persuasive potentiale i forskellige situationer. Nao koster dog cirka 10.000 Euro, så jeg regner ikke lige med at finde én under juletræet i år.
Herunder kan du se en lille musikvideo, som viser, hvad NAO kan:

Kontaktformular

Den opmærksomme læser har måske opdaget, at der nu er et faneblad øverst på siden, der hedder "kontakt". Her kan du finde en formular, der gør det nemt at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller idéer til bloggen. Du er selvfølgelig stadig meget velkommen til at skrive kommentarer til de forskellige indlæg. Uanset hvilken metode du vælger, er du sikker på at få svar.

Store hund og lille hund

I de sidste par indlæg, har jeg vist eksempler på nogle menneskelignende robotter, der på den ene side var fascinerende og på den anden side også lidt skræmmende. Nu vil jeg vise et eksempel på en dyrelignende robot, som trods en masse maskinlarm og manglende hoved og hale, bevæger sig meget livagtigt. Robotten hedder big dog og er en terrængående transportrobot. Det er planen, at den skal bruges af soldater til at transportere deres tunge grej i terræn, hvor almindelige køretøjer ikke kan nå frem:



Robotten er også lavet i en mindre udgave, som ikke overraskende kaldes little dog. Denne robot er et eksempel på, at der muligvis også findes en "uncanny valley" for hunde:

En fin lille dame

Det kan godt være, at menneskelignende robotter (humanoids) til tider er lidt skræmmende, men jeg ville nu alligevel gerne til Japan og møde denne lille dame



Hun hedder HRP-4C, er 158 cm høj, vejer 43 kg og man kan møde hende i forbindelse med den japanske robotfestival, der finder sted den 26.-27. september umiddelbart før RO-MAN 2009 konferencen. Her ses HRP-4C på den røde løber i sit fine "spacesuit".

Uncanny valley

I 1970 fremlagde den japanske robotforsker Masahiro Mori en hypotese, der giver et bud på, hvorfor vi mennesker reagerer med afsky overfor robotter, der ser lidt for menneskelige ud. Hypotesen er illustreret i modellen nedenfor, og den viser at vi synes bedre om robotter, hvis de opfører sig menneskeligt - indtil en vis grænse. Hvis vi begynder at have svært ved at skelne en robot fra et menneske reagerer vi med frygt og afsky. Det er denne dal, der kaldes "the uncanny valley".



Find en engelsk oversættelse af Moris artikel her
Et eksempel på en robot, jeg synes der glimtvis overskrider denne grænse er babyrobotten CB2 fra det sidste indlæg. Et andet bud Geminoid som du kan se herunder (til venstre). Geminoid er lavet som en tro kopi af sin skaber, den japanske robotforsker Hiroshi Ishiguro. Selvom den ligner godt ser den nu ret ufarlig og lidt "langsom" ud, når man ser den i aktion. Klik på billedet og se en lille film med robotten:

En uhyggelig baby

Denne robot, der ligner og opfører sig som et lille barn, synes jeg virker mere skræmmende end den virker sød. Den hedder CB2 og er lavet i Japan. Jeg synes, at den glimtvis ser meget levende ud, hvilket er med til at gøre den lidt uhyggelig. Måske er det mest skræmmende ved den dog det, at den overhovedet er blevet lavet...

Sympativækkende robotter

Jeg synes, at robotter er både fascinerende og skræmmende, alt efter hvordan de er udformet og hvad deres formål er. Det mest fascinerende ved robotter er hvorfor vi overhovedet laver dem - og hvad de kan være med til at fortælle om os mennesker.
Hvad siger det fx om mig, at jeg faktisk har lidt ondt af denne hjemløse robot?


(via Geekonline)

Eller at jeg faktisk har meget ondt af Kismet, når han få skældud som i denne lille film



Hmmmm...

Specialet

I mit speciale beskæftiger jeg mig med hvilket potentiale og hvilke problematikker (tekniske, etiske, sociale), der er forbundet med at udvikle systemer, der forbinder persuasion og kunstig intelligens. I øjeblikket tænker jeg meget over, hvilken indflydelse teknologiens udformning har for det persuasive potentiale. Kan robotter eksempelvis persuere? - og hvordan skal de se ud i forhold til hvad de kan og bør persuere til?
Spændende! Detaljer følger :)

Center for Persuasive Design

Uddannelsen i Persuasivt Design, som jeg bruger det meste af min tid på, er en del af "Center for Persuasive Design".
På centrets hjemmeside, kan man læse mere om, hvad vi laver, og hvem vi er.

Persuasive tanker

Velkommen til bloggen, som trods den engelske titel, vil blive skrevet på dansk. I hvert fald indtil videre. Bloggen handler om persuasive teknologier, og om persuasion i det hele taget. Hvad dette indebærer, vil jeg fortælle meget mere om i de kommende indlæg.
I de næste tre måneder vil omdrejningspunktet være mit speciale, som har den foreløbige titel "kunstig persuasiv intelligens".
Jeg håber, at bloggen kan sætte gang i nogle nye tanker og diskussioner, så kommentér endelig løs på indlæggene!