tirsdag den 24. november 2009
En stirrende robot-motivator
Jeg er meget spændt på at læse mere om dette forsøg, når de har udført det. Mon ikke de stirrende øjne får et par kommentarer med på vejen
Kilder: physorg.com og CRES
lørdag den 7. november 2009
OL for robottter
Denne gang dog med robotter som deltagere. Arrangørerene forventer, at mere end 100 universiteter vil deltage med deres robotter i den stort anlagte begivenhed. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan robotten ser ud, da det kun er humanoide, tobenede robotter, der kan deltage.

Robotmaskotten FUWA fra OL i 2008 i Beijing, skal have lavet sig et par ben, hvis den skal have et comeback ved robotOL næste år
OL-disciplinerne er dans og kampsport, men også rengøring og medicinsk pleje står på programmet. Sidstnævnte discipliner afslører, at formålet med begivenheden er at fremme udviklingen af robotter, der kan hjælpe til i hjemmet. Jeg synes, det er tankevækkende, at det lige netop er de humanoide robotter med to arme og to ben, der satses på, når formålet er at lave husrobotter. Jeg er ikke sikker på at McCarthy synes, det er en god idé...

Sølvrobotten, som antændte ilden ved Kinas 10. nationale lege i 2005, kan måske komme frem fra gemmerne ved denne lejlighed.
Kilder: PCWorld, Peoples Daily Online og Beijing Government
fredag den 6. november 2009
torsdag den 5. november 2009
"The Robot and the Baby"
McCarthy har skrevet flere artikler, hvor han redegør for at: "robots should not be programmed to have emotions or to behave so as to have emotion ascribed to them"*). I stedet for at referere disse artikler, vil jeg i stedet præsentere en lille novelle McCarthy har skrevet. Novellen beskriver nogle af de holdninger McCarthy har til robotter, der optræder som hjælpere i hjemmet. Den lille historie er meget illustrativ, som historier jo ofte er det. Novellen fylder kun 14 sider, så har du tid, vil jeg anbefale dig at læse den. Novellen handler om en robot, der må tage ansvaret for en lille baby, efter at robotten har ræsonneret sig frem til, at barnet er i livsfare... God fornøjelse!

Tryk på billedet og find novellen som McCarthy har lagt på nettet - klar til at blive læst.
*)http://www-formal.stanford.edu/jmc/robotandbaby.html
onsdag den 4. november 2009
Empatiske robotter?

Hanson med et af firmaets første robot-ansigter
Hanson har ikke meget tilovers for "The Uncanny Valley", som ifølge ham spiller på frygt i stedet for de mange muligheder, han mener, at de menneskelignende robotter har. Vi skal ikke være så bange for, at lave robotter, der ligner os, fordi vi kan lære meget af det. Han forklarer firmaets baggrund således: "With these robot projects, we seek to understand what makes us human, scientifically and computationally, as well as artistically. The human form is important for human social perception, so we think it's probably useful for human-robot interaction as well." Han og hans kolleger arbejder derfor på at lave robotter med menneskelignende ansigter. For at gøre dem så realistiske som muligt, har de udviklet et produkt kaldet "Frubber" (sammentrækning af "Flesh" og "Rubber"), som er et materiale, der er lettere og mere fleksibelt end de materialer, der normalt bruges. Det kræver mindre end en tyvendedel maskinkraft at flytte rundt på materialet, og det betyder, at mimikken kan komme til at se mere realistisk ud end det eksempelvis er tilfældet med Ishiguros Geminoid.

Albert Hubo
I videoen herunder forklarer Hanson lidt om sit projekt, og han starter ud med at hævde, at han bygger robotter der "...eventually will come to empathise with you". Hmmm..
Filmen viser et par eksempler på den imponerende mimik robotterne har. Jeg mener dog, at der er lang vej før end man kan tale om, at robotterne ligefrem er empatiske.
Selvom robotterne ikke er empatiske (- altså sådan rigtigt!), er det meget interessant, hvilken indflydelse det har, hvis det bliver opfattet sådan. Specielt hvis robotten skal indgå i persuasive sammenhænge. For snyder man så ikke brugeren mere end hvad godt er?
Kilder:
"The Man Who Mistook his Girlfriend for a Robot"
Ted.com
Hanson Robotics
tirsdag den 3. november 2009
Tab dig med AUTOM
AUTOM fungerer på den måde, at man ved hjælp af et interface på robotten (en trykfølsom skærm), fortæller robotten hvordan man har det, hvor meget man har spist, hvor meget motion man har dyrket osv. Autom kan tale og på baggrund af de informationer, man har givet hende (AUTOM er omtalt som "she" på firmaets hjemmeside!) kommer hun med opmuntrende kommentarer. Ifølge bagmændende er AUTOM testet i adskillige hjem i Boston, og hun skulle altså være meget effektiv til at motivere brugere til at tabe sig eller holde vægten. "What we found is that Autom™ helps people to stick with their diets for nearly twice as long as with other methods."
Jeg synes, at det er meget interessant, hvis AUTOM virkelig er så effektiv, da det indikerer at robotter kan være effektive i persuasive sammenhænge. Dog er jeg lidt skeptisk, når jeg ser prototypen:


(Klik her og se en lille film om den første udgave af AUTOM)
Jeg synes ikke ummiddelbart hun ser særlig rar ud i den første udgave, men den nyeste model, ser lidt mere tiltalende ud:
(Billede fra intuitiveautomata.com)
Den nye model er ikke på gaden endnu, men det bliver spændende at se, om den får fodfæste. Ifølge AUTOMs skaber, Cory Kidd, arbejder de på, at lave den så billig som muligt, så den, i hvert fald når det kommer til prisen, har mulighed for at blive hvermandseje.
Introducing Autom™ from Erica Young on Vimeo.
Store udtryksfulde øjne er åbenbart noget der satses på, når det kommer til sociale robotter...
mandag den 2. november 2009
AIDA - din nye ven på vejen


Det er meningen at AIDA skal være bilistens søde lille ledsager, og de udtryksfulde diodeøjne, skal være med til at få den lille robot til at virke venlig og tiltalende.

AIDA kan dog også give udtryk for, at der er fare på færde!

Det er planen, at AIDA skal sidde på instrumentbrættet, som det ses på billedet herover.

En lang række sensorer inde i og udenpå bilen skal gøre det muligt for AIDA at danne sig et overblik over bilen og dens fører. Blandt andet er der sensorer i rattet, der sladrer om bilistens stressniveau. Cynthia Breazeal fra MIT udtaler at “We are developing AIDA to read the driver's mood from facial expression and other cues and respond in a socially appropriate and informative way."

Planen med AIDA er, at den skal afkode bilistens vaner og sammenholde dem med trafikale og andre fysiske forhold. På den måde kan AIDA foreslå dig en alternativ rute forbi tankstationen, hvis du er ved at løbe tør for benzin. AIDA "pusher" altså information til bilisten modsat en klassisk GPS, hvor man indtaster den rute, man gerne vil følge. Det er meningen at AIDA skal kunne persuere bilisten til at køre en anden rute end han eller hun plejer, og på længere sigt også informere om forskellige attraktioner i området. Det er et interessant projekt, hvis idéer er set i forhold til mobile enheder i streamspin-projektet fra Aalborg Universitet, men som er meget anderledes, når det kommer til teknologiens fysiske udformning. (Streamspin downloades til din almindelige mobiltelefon, og har en almindelig grænseflade som ikke involverer robotter).
Ifølge Audi og MIT er formålet med AIDA ikke, at den skal persuere til noget andet end det brugeren kunne ønske sig, men snarere at den skal kunne aflæse bilistens mål og hjælpe med at udføre dem på den bedst mulige måde... hmmm...
Jeg kan nu godt komme ret meget i tvivl om, hvorvidt man vil kunne acceptere det lille robothoved, når det ikke er sjældent, at en traditionel GPS medfører en vis irritation hos bilisten! Har du et par minutter, så se denne lille film om, hvordan det er planen, at AIDA skal komme til at virke:
Billeder, film og en pressemeddelelse om AIDA kan findes her
søndag den 1. november 2009
Blogindlæg på vej
I den forbindelse, vil jeg gerne endnu engang reklamere for de forskellige bloglæsere, som findes. Især synes jeg at bloglovin.com er effektiv. Det har min lillebror Jacob også opdaget, og hvis han godkender det, kan det ikke være helt skidt! Det smarte er, som jeg har været inde på før, at man ikke behøver at klikke ind på hver enkelt blog, men at bloglæseren sørger for kun at vise de nye indlæg. Hvis man ønsker det, kan man også vælge at få en mail, når der er nye indlæg.
Jeg glæder mig til at præsentere nogle spændende indlæg, bl.a.:
*En lille filmanmeldelse af en tankevækkende film
*Det nyeste inden for robotter og deres persuasive potentiale - eller mangel på samme
*En spændende, kort og gratis novelle af én af kunstig intelligens "fædre"
...og meget mere
Det går løs i morgen, så kig forbi.
onsdag den 21. oktober 2009
Woozee - En legetøjsrobot


(Screenshots fra video om woozee)
Det interessante ved denne legetøjsplatform er, at den integrerer en række kendte teknologier på en ny måde. Selve bamsen er bl.a. udstyret med GPS, internetadgang og accelerometer. Sidstnævnte gør det muligt at bruge bamsen som en styreenhed.
Ved hjælp af forskellige webapplikationer kan man eksempelvis bruge bamsen som vækkeur eller til at få fortalt en historie, som bedsteforældrene har indtalt. På billedet herunder, kan man se, hvordan det er meningen, at familie og venner vha. Informations og kommunikationsteknologier (IKT), skal være med til at give indhold til legetøjet.

(Screenshots fra video om woozee)
Udover at lege med den fysiske bamse kan man også lege med sin Woozee på nettet. Eksempelvis vil man kunne spille forskellige spil med den på nettet, hvilket er praktisk, da den her er noget mere adræt end i sin fysiske form. Jeg tror at der kan være et persuasivt potentiale i denne form for system, som integrerer forskellige former for IKT og måske kan Woozee være med til at motivere børn på en anden måde end de klassiske spil - eller forældrene kan!
Hvis du vil vide lidt mere om Woozee og teknologien bag, kan du trykke på billedet herunder se de første syv minutter af en film om idéen.

onsdag den 7. oktober 2009
...og en gigant

Statuen, som er opført i Kobe, er nogle få centimeter højere end Gundam og vejer 50 tons! Det er ret sjovt, at de i Japan er så glade for deres robotter, at de ligefrem laver kæmpe statuer af dem. Det er heller ikke helt billigt. Det har kostet ca halvanden million dollars at lave Gigantor.



(Via Geeky Gadgets)
En kæmpe robotstatue

I juli blev robotten så indviet med et et flot lysshow:


(Billeder fra Mainichi Daily News)
En rigtig transformer

(Tryk på billedet og se en lille film med Omnizero9)
Transformer-robotten kan komme vidt omkring, men det går ikke videre hurtigt, så den overtager nok ikke lige jorden foreløbig. Den har dog nogle ganske imponerende kampevner - men så er modstanderen altså også mindre end halvt så stor!

(Tryk på billedet og se Omnizero9 kæmpe mod en robotkollega)
fredag den 25. september 2009
Pleos far


Mød begge de små skabninger i foredraget herunder:
I love Pleo
Sandra viste denne video af vidunderet, som rigtig fint fortæller om Pleo og lidt om, hvordan vi reagerer, når vi møder den:
På youtube er der adskillige videoer, hvor folk har filmet deres kæledyrs reaktioner på Pleo. Hunde, katte, skildpadder(!) osv. bliver udsat for den lille dinosaur og jeg synes lige, at jeg vil vise et lille eksempel. Denne gang er det en kat, der står for skud.
torsdag den 24. september 2009
Tekniske udfordringer
Hep hey - så er bloggen tilbage igen (puha).
Blogsamlere
Update: Så er knapperne klar og det er nu nemt at tilføje bloggen til en bloglæser.
NAO


Nao er skabt af Aldebarn Robotics, og det smarte ved denne type robot er, at den er forholdsvis nem at programmere, og det gør det muligt, at afprøve dens persuasive potentiale i forskellige situationer. Nao koster dog cirka 10.000 Euro, så jeg regner ikke lige med at finde én under juletræet i år.
Herunder kan du se en lille musikvideo, som viser, hvad NAO kan:
Kontaktformular
onsdag den 23. september 2009
Store hund og lille hund
Robotten er også lavet i en mindre udgave, som ikke overraskende kaldes little dog. Denne robot er et eksempel på, at der muligvis også findes en "uncanny valley" for hunde:
fredag den 18. september 2009
En fin lille dame

Hun hedder HRP-4C, er 158 cm høj, vejer 43 kg og man kan møde hende i forbindelse med den japanske robotfestival, der finder sted den 26.-27. september umiddelbart før RO-MAN 2009 konferencen. Her ses HRP-4C på den røde løber i sit fine "spacesuit".
torsdag den 17. september 2009
Uncanny valley

Find en engelsk oversættelse af Moris artikel her
Et eksempel på en robot, jeg synes der glimtvis overskrider denne grænse er babyrobotten CB2 fra det sidste indlæg. Et andet bud Geminoid som du kan se herunder (til venstre). Geminoid er lavet som en tro kopi af sin skaber, den japanske robotforsker Hiroshi Ishiguro. Selvom den ligner godt ser den nu ret ufarlig og lidt "langsom" ud, når man ser den i aktion. Klik på billedet og se en lille film med robotten:
En uhyggelig baby
fredag den 11. september 2009
Sympativækkende robotter
Hvad siger det fx om mig, at jeg faktisk har lidt ondt af denne hjemløse robot?

(via Geekonline)
Eller at jeg faktisk har meget ondt af Kismet, når han få skældud som i denne lille film

Hmmmm...
onsdag den 9. september 2009
Specialet
Spændende! Detaljer følger :)
Center for Persuasive Design
søndag den 6. september 2009
Persuasive tanker
I de næste tre måneder vil omdrejningspunktet være mit speciale, som har den foreløbige titel "kunstig persuasiv intelligens".
Jeg håber, at bloggen kan sætte gang i nogle nye tanker og diskussioner, så kommentér endelig løs på indlæggene!

