I forbindelse med konferencen
RO-MAN 2009, som fandt sted for et par uger siden i Japan, var der arrangeret en konkurrence, hvor robotentusiaster havde mulighed for at dyste i robotbyggeri. Den årlige konkurrence hedder
ROBO-ONE og det er en ikke-kommerciel konkurrence, hvor de store firmaer altså ikke deltager. Alligevel bliver der præsenteret nogle meget imponerende robotter. I år var der en klar vinder. Det var transformer-robotten Omnizero9. Robotten kan bevæge sig vidt omkring, og så kan den ovenikøbet bruges som transportmiddel. Det ser dog ikke videre behageligt ud:

(Tryk på billedet og se en lille film med Omnizero9)
Transformer-robotten kan komme vidt omkring, men det går ikke videre hurtigt, så den overtager nok ikke lige jorden foreløbig. Den har dog nogle ganske imponerende kampevner - men så er modstanderen altså også mindre end halvt så stor!
(Tryk på billedet og se Omnizero9 kæmpe mod en robotkollega)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar